Bliv medlem af Jamboreeudvalget til European Jamboree 2020

Den danske deltage på European Jamboree har rundet 100 tilmeldinger og derfor har vi brug for flere gode kræfter i jamboree-udvalget. Du har derfor muligheden for at slå til NU, hvis hvis du helt vild med internationale spejderoplevelser, og har du lyst at repræsentere Danmark, når hele Europa holder en fælles lejr i 2020.

Hvad er European Jamboree?

Sidst, der blev holdt en europæisk jamboree, var i 2005, og nu er den endelig vendt tilbage!

European Jamboree er for spejdere i alderen 14-18 fra alle lande i Europa, og kommer til at foregå i Gdansk i Polen fra d. 26. juli til d. 7. august i 2020. Temaet er “ACT” og der kommer fokus på personlig udvikling for spejderne, FNs Verdensmål og det internationale fællesskab. Lejren arrangeres af både WAGGGS og WOSM.

 Jamboreeudvalget er:

  • Ansvarlig for planlægning og udførsel af den danske deltagelse på European Jamboree 2020
  • Ansvarlige for at lægge budget og program for hele turen.
  • Med til at give spejderne en fantastisk tur fyldt med en masse oplevelser.
  • Med til at sørge for at Danmark bliver repræsenteret bedst muligt til Jamboreen.

Vi søger:

Da den danske deltage på European Jamboree har rundet 100 tilmeldinger har vi brug for flere gode kræfter i Jamboreeudvalget og søger derfor 2-3 glade spejdere, som vil være med til at skabe en fantastisk international oplevelse for danske spejdere.

  • Du skal være medlems af ét af de 5 danske spejderkorps.
  • Du skal minimum være 23 år den dag European Jamboree starter.
  • Du skal kunne kommunikere på engelsk mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du skal have international erfaring. Det vil være en fordel tidligere at have deltaget på en international spejderlejr.

Du kan læse mere om det danske kontingent her på hjemmesiden eller på facebook www.facebook.com/EJ2020DK

Lyder det som noget for dig? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Send os en mail med lidt om hvem du er, din spejdererfaring og hvorfor du gerne vil være en del af udvalget til DNK@ej2020.org. Ansøgningsfristen er mandag d. 4. november 2019.

Vi gør opmærksom på, at du som en del af jamboreeudvalget skal betale en pris på 2100 kr for din deltagelse i European Jamboree. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Jamboree udvalget

Tags: No tags

Add a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *