Hvad er det?

EuroJam for begyndere – Hvad handler det lige om?

Eurojam eller European Jamboree, som det lange navn lyder er tilbage! For første gang siden 2005 bliver denne fantastiske lejr med spejdere fra hele Europa afholdt I 2020 I Polen.

Hvad er Eurojam?
En Jamboree svarer til en spejderlejr, men i stedet for nabogruppen er det pludselig spejdere fra hele Europa der samles på et sted og bygger en lejr op. At deltage på en Jamboree som spejder kan være en helt fantastisk oplevelse, som du kun har mulighed for få gange i dit liv. Du får chancen for at få nye spejdervenner fra hele verden på de 11 muligvis uforglemmelige dage, lejren varer.

Hvordan deltager man?
Til Eurojam tilmelder man sig individuelt og bliver en del af det danske kontingent som tager afsted. Alt efter hvor mange deltagere der ender med at være fra Danmark, vil alle deltagere blive delt ind i troppe, hver trop vil så bestå af et antal patruljer. Disse troppe inddeles efter hvilken region man som deltager kommer fra.

Hvad kan man opleve?
En Jamboree er med til at fjerne grænser og skabe et globalt spejderfællesskab med minder for resten af livet. Det danske kontingent starter ud med en rundrejse, her skal vi ud og se lidt af den polske kultur inden vi sætter næsen mod lejren. På selve lejren vil der være 11 spændende dage, med masser af tid til at opleve forskellige aktiviteter med din patrulje, som alle er under lejrens tema ACT og ikke mindst få en masse nye spejder venskaber med spejdere fra forskellige steder i Europa – bedre bliver det ikke. Når lejren er slut pakker det danske kontingent sammen og tager hjemme. Trætte, glade og en masse fede spejderoplevelser rigere.

Hvorfor skal man tilmelde sig SÅ tidlige?
Ja 18 måneder før virker umådeligt tidligt at tilmelde sig til en lejr, men mange ting skal gå op I en højere enhed. I Polen skal de sørge for transport, mad og plads nok på alle aktiviteterne. Vi I jamboree udvalget skal også sørge for transport, mad og ikke mindst et spændende program til vores rundrejse og til vores forweekend hvor vi alle kan lære hinanden at kende.

Står du tilbage med spørgsmål vi ikke har besvaret? Så find os på facebook eller send os en mail på info@ej2020.dk